Tilsyn
Hørsholm Kommune fører tilsyn med plejehjemmene i kommunen gennem uanmeldte tilsyn.
Hørsholm Kommune fører tilsyn med plejehjemmene i kommunen gennem uanmeldte tilsyn. Tilsynet foregår som en samtale med udvalgte beboere på plejehjemmet. I samtalen bliver der blandt andet talt om trivsel, omsorg og aktiviteter med udgangspunkt i et spørgeskema. Der bliver sat fokus på den enkelte beboers opfattelse af situationen, samt på den tilsynsførendes objektive indtryk.
Herudover fører Fødevarestyrelsen og Brandmyndighederne ved uanmeldte besøg kontrol med henholdsvis forholdene i afsnittenes køkkener og med brandsikkerheden i huset.
Alle besøg afrapporteres til os og til Hørsholm Kommune.